Kan man forebygge rygproblemer? Ja, det er faktisk det gode budskab, at det meget langt hen ad vejen er muligt kiropraktisk at forebygge rygproblemer og problemer i bevægeapparatet generelt. Rygproblemer behøver ikke at være en folkesygdom, hvilket desværre stadig er den generelle opfattelse. De fleste akut opståede problemer viser sig at være akutte udbrud af kroniske ikke symptomgivende fejlfunktioner. Ok, den forklarer vi lige nærmere: når et problem eller en smerte opstår fra det ene øjeblik til det andet - ofte uden påviselig årsag, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at problemet er opstået i det øjeblik - det har typisk bare brudt symptomgrænsen. Vi kan have mange fejlfunktioner uden at mærke dem - så længe kroppens øvrige led kan kompensere for de led, der ikke fungerer, vil der typisk ikke være symptomer. Forestil jer et glas vand, der fyldes dråbevis - det er den sidste dråbe, der får vandet til at flyde over. Ligeså med bevægeapparatet: der kan kompenseres til et vist punkt, derefter gør det ondt. Derfor kan fejlfunktionerne som oftest findes inden, de begynder at gøre ondt. Rigtig mange mennesker får kigget deres ryg efter bare en enkelt gang halvårligt og får derved fjernet alle de småting, der senere kunne være brudt ud som et lændehold, hovedpine, nakkehold, brystsmerter eller meget andet. Fuldstændig på linie med, at de går til tandlægen og får checket bisserne for at undgå for store huller og dyre regninger. Det kan heldigvis også lade sig gøre langt hen ad vejen med ryggen - for problemerne kommer aldrig belejligt, vel?

 

Frederiksborgvej 7  -  3200 Helsinge  -  Tlf: 4879 8545  -  Fax: 4879 8535  -  info@familiekiropraktoren.dk