Nej, men man kan blive afhængig af at have det godt, ikke...? Seriøst udført kiropraktisk behandling resulterer i, at bevægeapparatet føres tilbage til normaltilstanden. Det vil sige, at ens fejlfunktioner fjernes, bevægeapparatet stabiliserer sig, symptomerner forsvinder og man har det godt. Så er behandlingsforløbet slut og man kan vende tilbage til sit normale liv uden at være afhængig af behandling. Ingen er skabt til at være afhængig af en kiropraktor - heldigvis! Man får desværre det indtryk rundt omkring, men sådan er det heldigvis ikke. Efter endt behandling kan man få sig et nyt problem f.eks tre uger senere, ti år senere eller aldrig. Pointen er, at det er et nyt problem i de fleste tilfælde. Det vil sige, at har man ikke nogen disponerende faktorer så som bygningsfejl eller andet, så vil nye tilfælde kræve en ny begivenhed. Ligesom en arm, der har været brækket: brækker man den igen, så er det ikke det gamle brud, der går i stykker - det er et nyt brud. Vi ser det derfor som vores fornemmeste opgave at gøre jer uafhængige af os ved at sørge for, at I får det godt.

 

Frederiksborgvej 7  -  3200 Helsinge  -  Tlf: 4879 8545  -  Fax: 4879 8535  -  info@familiekiropraktoren.dk